lørdag den 26. marts 2016

Hjemmelavede flødeboller med lakridsskum og hindbærskum

Lækre flødeboller - det tager lang tid at lave, men de smager vidunderligt.



Antal ca. 16

Ingredienser:

Marcipanbund
300-400 g Odense marcipan
130 g sukker
80 g  past. æggehvider

Skum
300 g sukker
1 dl vand
150 g past. æggehvider
Lakridspulver
Hindbærmarmelade

Pynt
Chokolade der egner sig til overtræk.
Jeg brugte ca. en plade hvid og en plade mørk chokolade
Kokosmel til drys
Chokodrys til drys på de hvide flødeboller


Fremgangsmåde:

Marcipan, sukker og æg røres godt og længe sammen i røremaskine. Indtil det er en ensartet masse.
Imens kan du begynde at smelte din chokolade.
Når marcipanen er ensartet sprøjtes den ud til ca. 16 bunde (alt efter hvor store flødeboller du ønsker) og bages i ovnen i ca. 5-8 min (til de er lysebrune) ved ca. 180 grader. Marcipanen er lettest at arbejde med, hvis den ikke er alt for kold.

Vand og sukker koges op gerne til at det begynder at blive lidt tyktflydende, men pas på at det ikke brænder på.
Æggehviderne piskes helt stive og den let afkølede sukkermasse hældes langsomt i æggehviderne. Vær opmærksom på, at hælde langsomt og med en tynd stråle imens der røres langsomt i massen.
Del herefter massen i to og smag til med f.eks. lakrids eller hindbærmarmelade.

Sprøjt herefter skummet på de bagte marcipanbunde med en stor rund tylle. Lad flødebollerne stå og trække i køleskabet i ca. 1 time inden de overtrækkes med chokoladen og pyntes med f.eks. kokos.
Dyp enten flødebollen i det tempererede chokolade eller brug en ske til at overhælde flødebollen med chokolade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar