søndag den 1. september 2013

Banankage med nødder

En saftig og nem kage, der ikke kræver ret meget tid i køkkenet. Bananerne giver kagen en saftig og blød konsistens samt en god holdbarhed.

1 kage jf. billede (følger)

Ingredienser:
2 modne bananer, moste
1 dl. hasselnødder, hakkede
3 æg
1 tsk. bagepulver
170 g sukker
100 g smeltet smør
2 tsk. vaniljesukker
125 g hvedemel

Pynt
100 g mørk overtrækschokolade, smeltet

Fremgangsmåde:

Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en luftig masse.  Bagepulver og mel blandes og og røres forsigtigt i æggeblandingen skiftevis med det afkølede smør.
Nødderne og bananerne vendes herefter i massen og kagedejen hældes i en smurt franskbrødsform (der kan rumme ca. 1 liter).

Bages midt i ovnen i ca. 55 min. ved 175 grader.

Kagen vendes ud og afkøles inden den pyntes med den smeltede chokolade.


Ingredienserne i denne opskrift er hovedsageligt økologiske.