mandag den 30. december 2013

Friskpresset juice

Var det noget med et glas frispresset juice?
Friskpresset juice smager fantastisk og er uden tilsat sukker - kun saften fra æbler, gulerødder, appelsin og ingefær eller de frugter og grøntsager du bedst kan lide. En effektiv og sund måde at få ryddet op i grøntsagsskuffen.
Friskpresset juice
Friskpresset juice

Blåbærislagkage med lakrids og hvid chokolade

En lækker dessert der f.eks. kan spises i morgen på nytårsaften.
Desserten kan let laves dagen i forvejen og tages ud af fryseren kort før anvendelsen.
Blåbærislagkage
Blåbærislagkagen inden den
skal i fryseren

mandag den 23. december 2013

Oldemors syltede rødbeder

Syltede rødbeder
Syltede rødbeder efter oldemors
opskrift.
Rødbede er en grøntsag og en af de gode danske rodfrugter, som har sæson efterår og vinter. Det er oftest roden, vi spiser, men også bladene, især de første små spæde blade (babyleaves) kan spises.
Som navnet antyder, så er roden rød, eller nærmere rødlilla. Den røde farve kommer fra et rødt pigment, som hedder betacyanin.  Rødbede er rig på kulhydrater og fibre samt jern, C-vitamin og B-vitaminet, folacin. Desuden indeholder rødbeder et relativt højt indhold af nitrat.
Rødbeder kan anvendes i både salater, bagværk, syltet og ovnbagte. Her har jeg syltet nogle hjemmedyrkede rødbeder fra min kærestes onkels "produktion" og opskriften stammer fra min oldemor.

lørdag den 14. december 2013

Chokoladekage

Denne chokoladekage kan med arbejdstid og bagetid laves på ca. 45 min.  Ingredienserne i chokoladekagen er ligeledes ingredienser som man oftest har i køkkenet. Kagen er således hurtigt at lave skulle man pludselig få kagesultne gæster.
(billede følger)

onsdag den 4. december 2013

tirsdag den 26. november 2013

Falafel i fuldkornstortilla

Falafel
Falafelerne klar til tilberedning
Falafel stammer fra mellemøsten og anses som nationalret i Syrien, Libanon og Israel, I Danmark er falafler især populært blandt vegetarer formentlig dels pga. det høje proteinindhold fra kikærterne og dels formentlig også pga. den gode smag fra forskellige krydderier.

tirsdag den 19. november 2013

Romkugler med lakrids

Romkugler
Romkugler
Kagerester skal da ikke gå til spilde, så derfor blev der lavet romkugler af resten af marmorkagen. Der kunne også have været anvendt en rest af muffins, drømmekage og evt. en rest wienerbrød.
Min far lavede i sit bageri nogle fantastiske romkugler, her blev de dog kaldt trøfler. Denne opskrift kan ikke måle sig med min fars trøfler, men de er godt på vej!

søndag den 17. november 2013

Durumboller med græskarkerner

Durumboller
Durumboller med græskarkerner
Durummel har en karakteristisk gylden farve, der giver bagværket karakter. Durummel anvendes typisk til italienske brødtyper og pizzabunde. Dej tilberedt med durummel kan med fordel stilles til langtidshævning i køleskabet, men dejen må herefter ikke æltes på bordet, men skal derimod fordeles i mindre portioner på bagepladen.

søndag den 10. november 2013

Marmorkage

Marmorkage
Marmorkage
En klassisk skærekage, der hurtigt kan røres sammen til en smagfuld sandkage til kaffebordet.

lørdag den 9. november 2013

Moussakka

Moussakka
Græsk version af moussakka
Moussakka er en gratineret ret med bl.a aubergine og/eller kartofler som stammer fra mellemøsten, men som også er populær i det balkanske køkken. Der findes mange variationer af retten, men de fleste opskrifter består dog af sauterede aubergine og tomat samt krydret kød. Retten kan laves med f.eks. lam, oksekød, kylling og endda som vegetarret. Den græske version består af lag af kød, aubergine og afsluttes med en bechamelsauce.

søndag den 3. november 2013

Æblekage
Æblekage
Æblekage er en traditionel dansk opskrift der stammer fra midten 1800 tallet. Æblerne var dengang sure og egnede sig ikke til at spise rå som vi gør nu til dags, hvor vi har mange forskellige sorter, at vælge imellem alt efter, hvad de skal anvendes til. De første æblekager bestod af flødeskum og rasp. I dag findes der mange variationer af æblekagen, dog er den traditionelle fortsat meget populær. Jeg har i denne opskrift valgt, at anvende æblesorten Ingrid Marie, der er et rigtigt dansk nationalæble, der er kendt af de fleste. Æblet har en middelfast og let syrligsmag, hvilket egner sig godt til i en æblekage med både sukker og marcipan.

Krebinetter med brun sovs, kartofler og grøntsager

Krebinetter/karbonader
Krebinetter
God klassisk dansk mad på ca. 30 min. Krebinet/karbonader kommer oprindeligt af, at man ristede kødet over glødende trækul (carbon=kul).

lørdag den 2. november 2013

Frappés med karamel

Frappés med karamel
Frappés med karamel
Græsk iskaffe med karamel. Frappés er en populær sommerdrik for unge i Grækenland, men drikken er også blevet en populær drik på kaffebarer i Danmark. Nu kan du lave den derhjemme og i netop den variant, du synes bedst om.

søndag den 27. oktober 2013

Langtidshævede maltboller

Langtidshævede maltboller
Langtidshævede maltboller
Har du tiden til det er langtidshævede maltboller med valnødder ventetiden værd. Den lange hævetid giver en dejlig luftighed og den gode smag fra malten får lov at udvikle sig. Malt giver bollerne en flot mørk farve og let bitter smag, men sammen med valnødder får bollerne en dejlig balanceret smag, der er let syrlig. Maltbollerne går rigtig godt sammen med ost og syltetøj.

lørdag den 26. oktober 2013

Rodfrugtfritter med chilidressing

Rodfrugtfritter
Rodfrugtfritter med chilidressing
Farve, dufte og sødme findes med garanti når du laver med med rodfrugter. Rodfrugter er en naturlig del af flere efterårs- og vinterretter. De egner sig både til supper og mos, men også til grill eller stegning i ovnen. Her anvendes rodfrugterne som tilbehør til f.eks. fiskefrikadeller eller kylling.

Mormors pærekage

Pærekage
Mormors pærekage klar til servering

Mangler du lidt lækkert til eftermiddagskaffen eller måske en dessert?
Så kan jeg varmt anbefale denne lækre pærekage! Kagen kan også laves som en æblekage, hvor du blot skal være opmærksom på at anvende syrlige æblesorter som f.eks. Ingrid Marie eller Belle de booskop. I denne opskrift er  der anvendt Conference pærer, der er middelstore nissehueformede og aflange pærer. Pæren modner i begyndelsen af oktober, og har en sød og saftig smag med god aroma. Pærekagen bliver således mere sød, end hvis der anvendes f.eks. Belle de booskop til æbleudgaven.

mandag den 21. oktober 2013

Wok med indbagte rejer

Wok med indbagte rejer
Wok med indbagte rejer
En orientalsk inspireret ret, der giver noget til både syns-, lugte- og smagssansen. Retten er hurtig at lave og kan varieres med årstidens grøntsager.

søndag den 13. oktober 2013

Halloweenkage

Halloweenkage
Halloweenkage
Halloween eller allehelgensaften er en gammel hedensk skik, hvor kelterne sluttede året med en stor fest, hvor man ærede de døde og brændte bål for at udrense det gamle og give plads til genfødelse og frugtbarhed. Om natten var man bange for at ånderne kom tilbage, hvorfor man tændte lys som skulle holde disse ånder væk. Roer blev oprindeligt brugt som lygter, men da europæiske indvandrere lærte græskarret at kende i USA kunne disse konkludere, at græskar både var lettere at skære i og smukkere at se på. Både græskar og dennes orange farve går nu igen i mange retter, der leder tankerne hen på halloween/allehelgensaften, ligesom glasuren gør på denne halloweenkage. Velbekomme!

Langtidshævet maltbrød med valnødder

Langtidshævet maltbrød med valnødder
Maltbrød med valnødder
Malt giver brødet en flot mørk farve og let bitter smag, men sammen med valnødder får brøddet en dejlig balanceret smag, der er let syrlig. Brødet går rigtig godt sammen med ost og syltetøj.

søndag den 1. september 2013

Banankage med nødder

En saftig og nem kage, der ikke kræver ret meget tid i køkkenet. Bananerne giver kagen en saftig og blød konsistens samt en god holdbarhed.

1 kage jf. billede (følger)

Ingredienser:
2 modne bananer, moste
1 dl. hasselnødder, hakkede
3 æg
1 tsk. bagepulver
170 g sukker
100 g smeltet smør
2 tsk. vaniljesukker
125 g hvedemel

Pynt
100 g mørk overtrækschokolade, smeltet

Fremgangsmåde:

Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en luftig masse.  Bagepulver og mel blandes og og røres forsigtigt i æggeblandingen skiftevis med det afkølede smør.
Nødderne og bananerne vendes herefter i massen og kagedejen hældes i en smurt franskbrødsform (der kan rumme ca. 1 liter).

Bages midt i ovnen i ca. 55 min. ved 175 grader.

Kagen vendes ud og afkøles inden den pyntes med den smeltede chokolade.


Ingredienserne i denne opskrift er hovedsageligt økologiske.

mandag den 1. juli 2013

Drømmekage

Drømmekage
Drømmekage
Saftig, blød og lækker drømmekage. Glem alt om slankemad med denne kage!
Drømmekagen er meget let at lave og kræver ikke megen tid i køkkenet.

Fuldkorns-pirog


Pirog
Fuldkorns-pirog
Fuldkorns-pirog kan både spises som aftensmad eller tages med i madpakken.
Fyldet kan naturligvis varieres alt efter smag.

onsdag den 26. juni 2013

mandag den 24. juni 2013

Panaeng Gai

Panaeng Gai
Panaeng Gai - Red curry chicken
Retten er opkaldt efter øen Penang i Malaysia, hvor Panaeng Gai ofte serveres af og til malayerne. En utrolig velsmagende ret, der let kan reguleres i styrke alt efter smag.

mandag den 17. juni 2013

Fuldkornsspelt rugbrød

Fuldkornsspelt rugbrød
Fuldkornsspelt rugbrød
Et nyt forsøg på et fuldkornsspelt rugbrød. En opskrift fra min mor.
Et meget velduftende rugbrød med en sprød skorpe og saftig smag.

søndag den 9. juni 2013

Kernesunde speltboller

Speltboller
Kernesunde speltboller

Speltbollerne er saftige og har en rigtig god smag samt aroma.
Spelt er en ældgammel kornsort, der er kendetegnet for sine gode bageegenskaber. Brød bagt af speltmel får en let sød smag og en gylden farve. Spelt har et højt proteinindhold af en sådan kvalitet, at hvis det æltes for længe bliver dejen meget blød. For at få mere volumen i sit speltbrød kan det være en fordel at supplere dejen med hvedemel.

søndag den 12. maj 2013

fredag den 10. maj 2013

Koldskål med jordbær og banan

Koldskål med jordbær og banan
Hjemmelavet koldskål

Sommeren nærmer sig og dermed nærmer sig også tiden for koldskål.
Her er en alternativ opskrift til den koldskål man kan købe i butikkerne.
Lidt syrlig, let og med en fantastisk farve fra jordbærene.

Dip af kikærter

Snack med dip af kikærter
Dip af kikærter
Lækker dip til din snack.

kikærte/avocado deller

Kikærte/avocado deller
Kikærte/avocado deller
Kikærte/avocado deller en god kilde til både vitaminer, protein og kostfibre. Smager let og lækkert og kan f.eks. spises til rugbrød eller som aftensmad sammen med en salat.

fredag den 26. april 2013

Vegetar pizza med grønne asparges og squash

Vegetar pizza
Vegetar pizza
Grønne asparges og hvidløgskrydrede squashskiver på en luftig og let pizzabund med hjemmelavet tomatsovs gør denne vegetar pizza meget velsmagende.

onsdag den 24. april 2013

Økologisk rugbrød med kerner


Har justeret min tidligere opskrift på rugbrød med kerner til at være en økologisk udgave.
Økologisk rugbrød
Økologisk rugbrød

Stegte nudler med kylling og karry

Stegte nudler med kylling og karry
Stegte nudler med kylling og karry
Denne orientalsk inspirerede ret er både meget velsmagende og har nogle fantastiske farver samt duft.

Skyr med frisk frugt

Skyr med frisk frugt
En lækker snack med skyr og frisk frugt
Denne anretning er en dejlig frisk dessert eller kan også passende spises som et mellemmåltid eller som en del af morgenmaden og kan afstemmes efter sæsonens frugt.

lørdag den 6. april 2013

Grovboller med kartofler og store kerner

Grovboller med kartofler og kerner
Grovboller med kartofler og kerner
Grovboller kan let blive meget bastante, men tilsætter man kartofler og evt. gulerødder eller en anden grøntsag, kan dette give en mere fugtig dej. Kernerne giver desuden en mere luftig dej og tilsættes nødder giver det en mere saftig smag, ligesom nogle grøntsager kan give en sødme til smagen.

onsdag den 27. marts 2013

Hjemmelavet marmelade med skovbær og chili

Hjemmelavet marmelade med skovbær og chili
Hjemmelavet marmelade med skovbær og chili
Hjemmelavet marmelade med skovbær og chili. OPSKRIFTEN VIL BLIVE REDIGERET! Idet jeg ikke er tilfreds med konsistensen af marmeladen grundet forholdet mellem syltesukker og bær.

Opskrift til et mellemstort glas marmelade

Ingredienser:
250 g bær (her bærsymfoni og ekstra blåbær)
1 stk. stor chili (stærk)
en smule vand
150 g syltesukker

Fremgangsmåde:

Bærene, chilien og en smule vand koges sammen. Chilien tages op, når den er kogt ud. Derefter tilsættes syltesukkeret og marmeladen koges op igen.
Marmeladen kan nu hældes på glas og sættes på køl.

tirsdag den 26. marts 2013

Pocherede æg og rejer på mandelbrød

Pocherede æg og rejer
Påskeret: Pocherede æg og rejer på mandelbrød
En lækker anretning, der sæsonmæssigt gør sig godt på påskebordet. God påske!

Mandelbrød

Mandelbrød
Mandelbrød
Sprødt og smagfuldt mandelbrød. Det er velegnet til marmelade, men kan også sagtens spises med ost eller f.eks. med rejer i en forret.

onsdag den 27. februar 2013

Bønnesalat med kidneybønner og granatæble

Bønnesalt med kidneybønner og granatæble
En frisk bønnesalat
En særdeles velsmagende bønnesalat, der har en dejlig blanding af sødt, syrligt, salt og sprødt.

fredag den 1. februar 2013

Brød med nødder, kerner og kanel

Brød uden mel
Brød uden mel, men med kerner, frø og kokos
Brød uden mel. Indeholder derimod bl.a. nødder, kerner og frø. Kanel og kokos giver brøddet en interessant og anderledes smag end traditionelt rugbrød.

lørdag den 26. januar 2013

Cremet hokkaido suppe

Hokkaido suppe
Cremet hokkaido suppe
Hokkaido er en græskarsort, der har sit navn fra den japanske ø, hvor de har været dyrket i årevis. Hokkaidoens orange kød er fast og har en svag nøddeagtig og sød smag. Den er velegnet til både bagning, kogning og til at sylte. Det er en god ide, at give retter der indeholder hokkaido et syrligt og stærkt modspil grundet hokkaidoens grundsmag. Hokkaidoen er en sund og mættende spise, der gør sig godt i en kold tid, hvor der kræves lidt ekstra energi.

Kylling med jordnøddesovs

Kylling med jordnøddesovs
Kylling med jordnøddesovs og bulgur
Oprindeligt skal retten hedde satay med jordnøddesovs, men eftersom det ikke er grill-sæson i øjeblikket har jeg valgt, at tilberede kyllingen i ovnen i stedet for på grillspyd på grillen.

søndag den 13. januar 2013

Knoldselleri suppe

Cremet knoldselleri suppe
Knoldselleri suppen klar til servering
En kold gåtur på denne vintereftermiddag krævede en dejlig varm suppe til aften. Valget faldt på at prøve en knoldselleri suppe. Suppen består af bl.a. af løg, porrer og selvfølgelig knoldselleri. Knoldsellerien har sæson nu og indeholder mange fibre, C-, K- og B6- vitamin samt kalium, hvorfor suppen ikke kun er velsmagende, men også sund.

Flødeboller med forskelligt skum


Hjemmelavede flødeboller
Flødeboller
Hjemmelavede flødeboller. Godt de smagte bedre end de så ud!
Flødebollerne er med marcipanbund og med tre forskellig slags skum. En slags med almindelig hvid skum, en slags med rød frugtfarve og en med lakridsskum. Alle blev overtrukket med mørk chokolade og nogle pyntet med kokos.

fredag den 11. januar 2013

Kartoffelæggekage

Kartoffelæggekage
Kartoffelæggekage
Denne lækre og utroligt smagfulde kartoffelæggekage var mit første forsøg med at lave æggekage, så udseendet var ikke smukt, men duften og smagen var til gengæld fantastisk.

onsdag den 9. januar 2013

Rodfrugtmos

Rodfrugtmos
Rodfrugtmos og laksefrikadeller
Rodfrugtmosen indeholder bl.a. knoldselleri, der smager både sødt, bittert og umami. I rå tilstand er knoldselleri bitter, hvorimod smagen er sød og med umamismag når den er tilberedt som her ved kogning. Opskriften indeholder desuden også pastinak og gulerod, der begge tilhører skærmplantefamilien. Pastinak har modsat gulerod en slags nøddeagtig og sød smag. Sammensætningen af disse forskellige smage giver en yderst velsmagende rodfrugtmos, der desuden også giver en rigtig god mæthedsfornemmelse.

mandag den 7. januar 2013

Hummus

Hummus
Hjemmelavet hummus
Hjemmelavet hummus. Hummus er en klassisk forret/snack der er blevet spist i mellemøsten i århundreder. Navnet stammer fra arabisk, hvor det betyder "kikært". Det er ikke klart hvorfra den sunde snack oprindeligt stammer, og f.eks. Libanon og Israel hævder at hummus oprindeligt stammer fra deres lande. Ligeledes er der megen debat om hvorledes den bedste hummus laves f.eks. om den skal være "fin" eller "grov", brugen af tahin osv. osv. En ting er dog sikkert, og det er, at rekorden for største tallerken hummus ligger i øjeblikket hos nogle libanesiske kokke, der i maj 2010 lavede 10 tons hummus dvs. de slog israelernes rekord fra januar 2010 som var på 4 tons. Så til fads!

Tandoori masala kylling med hummus

Tandoori masala kylling med hummus
Tandoori masala kylling
En krydret indisk inspireret ret, der er hurtig og let at lave.
Tandoori er en indisk krydderiblanding som fås i bl.a. pulverform. Den har en stærk krydret smag og tandoorien giver kødet en rødlig/orange farve når den smøres på kødet inden tilberedning.