Viser opslag med etiketten banan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten banan. Vis alle opslag

søndag den 1. september 2013

Banankage med nødder

En saftig og nem kage, der ikke kræver ret meget tid i køkkenet. Bananerne giver kagen en saftig og blød konsistens samt en god holdbarhed.

1 kage jf. billede (følger)

Ingredienser:
2 modne bananer, moste
1 dl. hasselnødder, hakkede
3 æg
1 tsk. bagepulver
170 g sukker
100 g smeltet smør
2 tsk. vaniljesukker
125 g hvedemel

Pynt
100 g mørk overtrækschokolade, smeltet

Fremgangsmåde:

Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en luftig masse.  Bagepulver og mel blandes og og røres forsigtigt i æggeblandingen skiftevis med det afkølede smør.
Nødderne og bananerne vendes herefter i massen og kagedejen hældes i en smurt franskbrødsform (der kan rumme ca. 1 liter).

Bages midt i ovnen i ca. 55 min. ved 175 grader.

Kagen vendes ud og afkøles inden den pyntes med den smeltede chokolade.


Ingredienserne i denne opskrift er hovedsageligt økologiske.

fredag den 10. maj 2013

Koldskål med jordbær og banan

Koldskål med jordbær og banan
Hjemmelavet koldskål

Sommeren nærmer sig og dermed nærmer sig også tiden for koldskål.
Her er en alternativ opskrift til den koldskål man kan købe i butikkerne.
Lidt syrlig, let og med en fantastisk farve fra jordbærene.