tirsdag den 25. december 2012

Sild i galla

Sild i galla til julefrokosten
Sild i galla til julefrokosten
En af vores juletraditioner er, at familien samles 1. juledag til en julefrokost, hvor vi bl.a. får denne anretning. Sild i galla er en velsmagende anretning med bl.a. sild, rejer og æg, der giver en blød og rund smag. Denne utroligt velsmagende opskrift stammer fra min mor.

mandag den 24. december 2012

Cookies med chokolade og nødder

Cookies
Cookies med chokolade og nødder
Er du til søde sager, så er disse cookies et godt bud på at få tilfredsstillet trangen til søge sager.
Disse cookies er utroligt lækre og sprøde og har en kort tilberedningstid.

Lakridssirup

Lakridssirup
Lakridssirup
Lakridssirup kan anvendes i bl.a. sovs, småkager og i hjemmelavede isdesserter.

Ingredienser:

1 ½ tsk lakridspulver
2 ½ dl sukker
2 ½ dl vand

Fremgangsmåde:

Smelt halvdelen af sukkeret i en gryde. Rør rundt når det ryger. Hæld vand blandet med lakridspulver og evt. appelsinskal og resten af sukkeret i gryden. Rør rundt til det er opløst. Koges op ved svag varme indtil massen er samlet. Når der kommer bobler, der ligner skum er lakridssiruppen færdig og kan hældes på glas.

Risengrød

Risengrød med kanel og smør
Risengrød
Når det er jul er der også tradition for risengrød.
Fra omkring 1900 tallet var grødrisen blevet udbredt hos købmændene, og risengrøden blev til folkeeje. Da risengrød ikke længere var anset som en luksusvare, udviklede det bedre borgerskab retten og tilsatte mandler, fløde og vanilje som blev til risalamande.
Glædelig jul!

Muffins med marcipan og hvid chokolade

muffins med marcipan og hvid chokolade
Juleinspirerede muffins
Endnu en opskrift jeg har fået af min mor. Denne gang på muffins med hvid chokolade og marcipan, der smager både saftigt og dejlig sødt. Opskriften stammer formentlig fra Odense Marcipan. Disse muffins blev i anledningen af julen pyntet med hjerter af marcipan.

Lækre suppehorn

Nybagte suppehorn
Nybagte suppehorn
Disse luftige og velsmagende horn kan bl.a. anvendes til forretter eller som tilbehør til supper.
Suppehornene er hurtige, at lave og de kræver få ingredienser. Denne gang blev suppehornene krydret med groft salt, men alt efter hvad de skal anvendes til, kan de krydres med forskellige krydderier som f.eks. merian eller timian.

lørdag den 8. december 2012

Flødeis med lakrids

Hjemmelavet flødelakridsis
Lakridsis
På trods af at det er vinter, så fik jeg i dag lyst til at lave is.
En flødeis med lakrids. Isen har en utrolig blød, rund og lækker smag.
Er man til en mindre fed udgave af lakridsis kan man evt. erstatte noget af fløden med mælk. Denne is er kørt i en ismaskine, men det kan også lade sig gøre, at lave lakridsis uden ismaskine, det kræver blot mere tid, eftersom man jævnligt skal røre i isen under nedfrysningen for at undgå krystaller i isen.

fredag den 7. december 2012

Lækre småkager med lakrids

Småkager med lakrids
Lækre småkager med lakrids
Lakrids udvindes af planten glycyrriza glabra ( fra græsk: glykys=sød, rhiza=rod), der kan blive op til 1,5 meter høje og med flotte lilla blomster. Lakridsplanten er igennem historien bl.a. blevet brugt til især medicin og i dag anvendes lakrids ikke kun til slik, men også i shampoo og parfume. Jeg har dog valgt, at bruge mit lakridspulver i en meget lækker opskrift på sprøde småkager.
Småkagerne med lakrids er utrolig lækre, lette at lave og smager både sødt og med en mild eftersmag af lakrids.

onsdag den 5. december 2012

Grøntsagslasagne

Grøntsagslasagne
Mmmm en rigtig smagfuld
grøntsagslasagne
En grøntsagslasagne med et par af årstidens grøntsager nemlig løg og champignon, der giver lasagnen en god fyldig smag. De sprøde grøntsager giver en saftig og smagfuld lasagne.

mandag den 3. december 2012

Julekonfekt: kugler af marcipan med nougat og hasselnødder

Julekonfekt
En lille portion julekonfekt
Det er d. 3 dec. og julestemningen har så småt indfundet sig med kalenderlys, juleduge og julestjerner. Derfor var det også nærliggende, at lave lidt julekonfekt i dag. Små kugler af marcipan med hasselnødder og nougat, der er dyppet i mørk chokolade og pyntet med flormelis og kakao.

Broccolisuppe med bacontern

Broccolisuppe med bacontern
Broccolisuppe
En flot grøn broccolisuppe med bacontern.
Suppen er lækker cremet og let saltet grundet det ristede bacon.

søndag den 2. december 2012

Flødeostekage med chokoladeflødeost

Flødeostekage klar til servering
Flødeostekage klar til servering
Flødeostekagen er mest kendt med en fromage af naturel flødeost, men dette forsøg med en friskost med chokolade gav flødeostekagen en rund og mild smag af kakao og chokolade. Kombinationen mellem den søde chokolade og solbærgeléns lidt sure smag gav en god balance mellem sødt og surt.

lørdag den 1. december 2012

Økologisk grød med mandler, risflager og bær

Økologisk grød med bl.a. mandler, risflager og bær
Morgenmad
Den økologiske kornblanding med tranebær, solbær, kirsebær, mandelsplitter og risflager er en sund og mættende morgenmad, der smager dejligt sammen med både mælk eller friskpresset juice.