lørdag den 14. december 2013

Chokoladekage

Denne chokoladekage kan med arbejdstid og bagetid laves på ca. 45 min.  Ingredienserne i chokoladekagen er ligeledes ingredienser som man oftest har i køkkenet. Kagen er således hurtigt at lave skulle man pludselig få kagesultne gæster.
(billede følger)

1 kage til ca. 8 personer

Ingredienser:
2 æg
6 spsk. kakaopulver
1 knivspids salt
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
250 g hvedemel
300 g sukker
150 g smør, smeltet
2,5 dl vand

Glasur:
200 g flormelis
2 spsk. smør, blødt
½ dl mælk
2 tsk. kanel
3 spsk. kakao

Fremgangsmåde:

Sigt alle de tørre ingredienser sammen. Smelt smør og rør dette sammen med vand og æg i de tørre ingredienser. Dejen røres godt sammen og hældes i en bradepande (ca. str. 20 x 30) Chokoladekagen bages i ca. 35 min. ved 170 grader.

Glasur: Rør de tørre ingredienser sammen og smelt smør i det opvarmede mælk. Glasuren røres sammen og smøres på den afkølede kage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar