onsdag den 24. april 2013

Økologisk rugbrød med kerner


Har justeret min tidligere opskrift på rugbrød med kerner til at være en økologisk udgave.
Økologisk rugbrød
Økologisk rugbrød


Opskrift til 1 rugbrød

Ingredienser:

150 g Finax 5-kornsblanding
25 g økologisk gær
20 g havsalt
4-5 dl økologisk kærnemælk
1-2 dl vand
1 spsk akaciehonning
Ca. 400 g økologisk rugmel f.eks. finax eller kornkammeret
Ca. 100 g økologisk hvedemel
Ca. 100 g økologisk grahamsmel

Fremgangsmåde:

Sæt 5-kornsblandingen i blød i det kogende vand i ca. 1 time eller til kornene er bløde.
Gæren røres ud i kærnemælken og resten af ingredienserne tilsættes. Hold igen med rugmel, idet denne tilsættes lidt ad gangen indtil ønsket konsistens.

Rugbrødsdejen æltes godt i køkkenmaskinen og dejen kommes i rugbrødsformen, der er smurt med lidt olie.
Prik rugbrødet f.eks. med en stegegaffel så du kommer helt ned til bunden. Pensl med vand og drys efter ønske kerner/frø på toppen.

Fugt et viskestykke med vand, og dæk rugbrøddet til med dette. Rugbrøddet skal hæve et lunt sted i ca. 3 timer.

Bag brøddet i en forvarmet ovn i ca. 70 min. ved ca. 170 grader.

Opbevaring i plastikpose.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar