Langtidshævede maltboller |
Opskrift til ca. 16-17 -boller
Ingredienser:
10 g gør
3 dl koldt vand
2 spsk. maltmel
300 g sigtemel
300 g hvedemel
1 spsk. olie
2 dl. A38
1 ½ tsk. groft salt
150 g valnødder, hakkede
Fremgangsmåde:
Gæren røres ud i det kolde vand. Herefter tilsættes resten af ingredienserne, og maltdejen røres sammen på køkkenmaskinen (dejen er ret klistret). Maltdejen dækkes til med et fugtigt klæde, og stilles i køleskabet i ca. 1 døgn.
Dagen efter æltes dejen igen og formes til ca. 16 maltboller. Maltbollerne dækkes til og efterhæver i ca. 30 min. et lunt sted.
Bages i en ikke forvarmet ovn. Bages i ca. 35 min. ved 200 grader.
Alternativt:
Bollerne kan desuden laves hurtigere ved, at bruge 25 g. gær og lunkent vand. Her hæver dejen blot 1 ½ time et lunt sted. Bages som de langtidshævede.
Til ovenstående opskrift er der hovedsageligt anvendt økologiske ingredienser.
hvorfor bage i en ikke-forvarmet ovn?
SvarSletBager man i en ikke forvarmet ovn kan det give en mere sprød skorpe plus det er energibesparende.
SvarSlet