søndag den 10. november 2013

Marmorkage

Marmorkage
Marmorkage
En klassisk skærekage, der hurtigt kan røres sammen til en smagfuld sandkage til kaffebordet.

Opskrift til en kage til ca. 8 personer

Ingredienser:
200 g smør
225 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
2 spsk. kakao
1 dl kærnemælk
2 tsk. bagepulver
250 g hvedemel
3 æg

Fremgangsmåde:

Sukker og smør røres godt sammen, hvorefter vanilje og æg røres i dejen.
Bagepulver og mel blandes sammen og røres i dejen skiftevis med kærnemælken.

En tredjedel af dejen tages fra og heri blandes kakaoen. Halvdelen af den lyse dej hældes i en smurt form, hvorefter den kakaotilblandede dej hældes oveni. Der afsluttes med endnu et lag af den lyse dej.
Før en kniv igennem dejen for at give kagen en marmorering.

Vær opmærksom på, at dejen hæver meget under bagning.

Bages i ovnen ved 175 grader i ca. 55 min.

Der er primært anvendt økologiske ingredienser til denne opskrift.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar