mandag den 24. december 2012

Muffins med marcipan og hvid chokolade

muffins med marcipan og hvid chokolade
Juleinspirerede muffins
Endnu en opskrift jeg har fået af min mor. Denne gang på muffins med hvid chokolade og marcipan, der smager både saftigt og dejlig sødt. Opskriften stammer formentlig fra Odense Marcipan. Disse muffins blev i anledningen af julen pyntet med hjerter af marcipan.

Opskrift til 12 muffins

Ingredienser:

100 g. hvid chokolade (hakket)
1 dl mælk
125 g. blødt smør (i tern)
150 g. sukker
125 g. ren rå marcipan (revet)
2 æg i str. L
150 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde:

Smelt hakket chokolade og mælk i en gryde og sæt til afkøling.
Rør smør og sukker og revet marcipan cremet og pisk æggene i et af gangen. Bland hvedemel og bagepulver  og sigt dette ned i marcipanmassen. Rør herefter chokolademælken i muffinsdejen.

Fordel i dejen i 12 muffinsforme. Fyld formene ca. halvfuld.
Bages ved 175 grader i 20-25 min.

Pynt:
Bland et par dråber rød frugtfarve i den mængde marcipan, der ønskes anvendt til pynt. Hvis marcipanen bliver for fugtig, kan der blandes lidt flormelis i. Anvend evt. handsker når marcipanen æltes med farvestoffet i. Rul marcipanen ud mellem bagepapir, og stik de ønskede former ud. Rør evt. glasur sammen (vand og flormelis) og brug dette til at gøre marcipanen fast med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar