søndag den 25. november 2012

Knækbrød

Knækbrød
Lækre knækbrød fyldt med kerner og frø
En vandreopskrift på lækkert og let knækbrød med kerner og frø, der let kan varieres med andre krydderier eller former for kerner og frø. Knækbrøddet er velegnet til madpakken eller som et mellemmåltid.

Antal: Ca. 15 stk.

Ingredienser
1 dl. græskarkerner
1 dl. hvide sesamfrø
1 dl. havregryn
1 dl. solsikkekerner
1 dl. hørfrø
3 1/2 dl. rugmel
2 dl. koldt vand
1 1/4 dl. olie (oliven- eller nøddeolie)
1 tsk. bagepulver
2 1/2 tsk. havsalt
Evt.:
Hvidløg, presset
Chili pulver

Fremgangsmåde:
Ingredienserne røres sammen i køkkenmaskinen eller med en håndmikser indtil blandingen er jævn.
Del dernæst knækbrødsdejen i to lige store portioner. Rul hver portion helt tyndt ud mellem to stykker bagepapir, og læg dem på hver sin bageplade.
Stik dejen ud i de ønskede figurer eller skær dejen ud med en pizzakniv. Kan evt. krydres med chiliflager, chilipulver eller hvidløg, der blandes i dejen under omrøringen.

Knækbrødene bages i ca. 15 min. ved 200 grader, eller indtil de ikke er bløde i konsistensen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar