onsdag den 8. januar 2014

Grahamsboller - gode til madpakken

Grahamsboller - gode til madpakken
Grahamsboller
Så var der igen tid til at lave boller, der kunne anvendes i madpakken.
Opskriften blev til på baggrund af hvad jeg havde i skabene. Grahamsbollerne egner sig godt til madpakken på grund af blandingen mellem hvedemelen og grahamsmelen.



Opskrifter til 12 boller

Ingredienser:
5 dl lunken vand
25 g gær
1 tsk. salt
1 spsk. olie
300 g grahamsmel
400 g hvedemel
½ dl græskarkerner
½ dl solsikkekerner

Fremgangsmåde:

Opløs gær i det lune vand. Rør grahamsmelen ud i vandet. Rør herefter salt og olie ud i dejen. Hvedemelen tilsættes lidt af gangen og kernerne tilsættes til sidst.
Dejen æltes godt igennem og sættes til hævning i ca. 30 min. eller indtil den er hævet til ca. dobbelt størrelse.

Dejen slås ned og æltes igennem igen. Herefter formes der ca. 12 boller ud af dejen.
Grahamsbollerne sættes til efterhævning i ca. 30 min. Bollerne pensles med et æg og der pyntes af med solsikkekerner.

Bages ved ca. 175 grader i ca. 20 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar