Grovboller med gulerødder, hørfrø og græskarkerner |
Her er et forslag til grovboller med gulerødder, frø og kerner, der egner sig til madpakken.
Opskrift til ca. 8 grovboller
Ingredienser:
25 g smør
2 dl mælk
1 tsk. groft salt
1 tsk. sukker
12 g gær
30 g. græskarkerner
1 stor gulerod, revet
1 håndfuld hørfrø
250 g hvedemel
100 g rugmel
1 sammenpisket æg til pensling af grovbollerne
Fremgangsmåde:
Smelt smør og tilsæt mælken. Rør gæren ud heri. Bland dette med frø, kerner, salt, sukker, revet gulerod og rugmelen. Ælt dejen sammen og tilsæt herefter hvedemelen lidt efter lidt.
Æltes godt igennem og sættes til hævning i ca. 45 min.
Dejen æltes igen igennem og der formes ca. 8 grovboller, der sættes til efterhævning i ca. 30 min.
Grovbollerne pensles med et sammenpisket æg og drysses med hørfrø og græskarkerner.
Bages i en forvarmet ovn i ca. 15 min. ved 225 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar