fredag den 10. januar 2014

Pastasalat med kylling

Pastasalat med kylling
Pastasalat med kylling
Denne ret kan både anvendes som aftensmad og skulle der være rester kan den anvendes i madpakken dagen derpå.
Kødet i retten kan naturligvis også varieres. Der kan som her bruges kylling eller alternativt kalkun.

Opskrift til 4-5 personer

Ingredienser:

400-450 g kylling, i mindre tern
250-300 g pasta
200 g grønne bønner
3-4 fed hvidløg, presset
1 pk. cherrytomater, i kvarte
1 pundt persille eller frossen så en god stor håndfuld
2,5 dl. cremefraiche 18 %
Salt og peber
Olie til stegning
Evt. stærk krydderi til kyllingen (f.eks. en stærk karry) 1-2 tsk. alt efter styrke og smag
Evt. peberfrugt, i strimler

Fremgangsmåde:

Kog pastaen efter anvisning på pakken. Bønnerne koges med de sidste par minutter. Alternativt kan bønnerne dampes på samme gryde som pastaen koges i. Når pastaen er kogt skylles disse med koldt vand og hældes i en skål.

Kyllingestykkerne steges på panden sammen med hvidløg og evt. krydderi.

Persillen vaskes og blendes sammen med cremefraichen. Der smages til med salt og peber. Persilledressingen vendes sammen med pastaen og bønnerne og kødet vendes i til sidst. Herefter vendes tomaterne i retten. Der pyntes af med tomater på toppen af pastasalaten.

2 kommentarer:

  1. den lyder til at være god , så den prøver jeg lige og vender tilbage med yderlige kommentarer

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder bare rigtig godt. Det vil jeg se frem til :) Tina M. Hansen

      Slet