søndag den 12. januar 2014

Hjemmelavede burgerboller

Hjemmelavede burgerboller
Hjemmelavede burgerboller
Hjemmelavede burgerboller smager langt bedre end dem man kan købe. Endvidere er der mulighed for at gøre burgerbollerne så grove som man ønsker.



Opskrift til 6 burgerboller

Ingredienser:

Ca. 300 g hvedemel
Ca. 300 g fuldkorns hvedemel
Ca. 25 g rugmel
3 ½ dl lunken vand
1 ½ tsk salt
1 spsk. sukker
25-30 g gær
1 ½ spsk. olie
Mælk til pensling
Sesamfrø

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i vandet. Rør rugmel og fuldkornshvedemel i og tilsæt ca. halvdelen af hvedemelet. Tilsæt herefter salt, sukker og olie og rør det sidste hvedemel i blandingen. Ælt godt sammen og lad hæve tildækket i ca. 30 min.
Dejen slås sammen og der formes seks burgerboller af dejen. Bollerne skal ca. have en diameter på ca. 10 min. Lad herefter burgerboller efterhæve tildækket i ca. 1 ½ time.
Burgerbollerne pensles med mælk og drysses med sesamfrø.
Hjemmelavede burgerboller
Burgerbollerne efterhævet tildækket
i ca. 1 ½ time


Burgerbollerne bages ved 225 grader i ca. 15 min.

Serverings forslag:
Burgerbollerne kan fyldes med tomat, agurk, løg og enten en vegetarbøf eller en okse- eller kyllingebøf og serveres sammen med rodfrugtfritter.

Hjemmelavede burgerboller
Den hjemmelavede burgerbolle med rodfrugtfritter
Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar