tirsdag den 25. december 2012

Sild i galla

Sild i galla til julefrokosten
Sild i galla til julefrokosten
En af vores juletraditioner er, at familien samles 1. juledag til en julefrokost, hvor vi bl.a. får denne anretning. Sild i galla er en velsmagende anretning med bl.a. sild, rejer og æg, der giver en blød og rund smag. Denne utroligt velsmagende opskrift stammer fra min mor.

Opskrift til ca. 8 personer

Ingredienser:

300 g marinerede sildefilletter (i mundrette stykker)
250 g rejer
½ liter creme fraiche 18 %
2 spsk. mayonnaise
4 æg (hård kogte, hakkede)
1 tsk. salt
Peber
1 mellemstørrelse løg (fint hakket)
1 fed hvidløg (presset)
ca. 2 tsk. frisk dild
Pynt: persille eller dild
Tilbehør: Hjemmebagt rugbrød

Fremgangsmåde:

Kog æggene i 7-8 min. (til de er hårdkogte) og afkøl herefter disse. Rejerne skylles i koldt vand og stilles til afdrypning.
Bland creme fraiche med mayonnaise, salt, peber, hvidløg og løg. De hakkede æg og sild i mundrette stykker blandes i. Der smages til med dild.
Sild i galla skal stå og trække i køleskabet i 1-2 timer.

Sild i galla kan anvendes som en del af en julefrokost, men også som en forret, hvortil der kan serveres rugbrød.

2 kommentarer:

  1. Tak for opskriften - det lyder rigtig lækkert, så det skal jeg da helt sikkert prøve:) God nytår!

    SvarSlet
  2. Velbekomme! Godt nytår til dig også :)

    SvarSlet